Privatlivspolitik
Vi indsamler kun de personlige data, som er teknisk nødvendige. Det inkluderer for eksempel dit telefonnummer, når du logger ind, eller dit navn, når du opretter dig for første gang. Det inkluderer også en sessionsbaseret cookie, som oprettes når du logger ind, og som vi kan føre tilbage til dig, så vi kan garantere at andre ikke kan handle på dine vegne.
Når du afgiver information i forbindelse med brug af app’en, bliver dine data sendt til vores servere over en krypteret forbindelse. Dine data bliver lagret sikkert på vores servere, som er placeret inden for EU, i overensstemmelse med gældende lovgivning.
Vi benytter ikke dine personlige data til statistik eller markedsføring. Når vi deler dine data med tredjeparter, eksempelvis i forbindelse med betaling via MobilePay, anmoder vi først om dit samtykke hertil. Du kan til enhver tid se dine samtykker på din profil, hvor du også har mulighed for at trække dem tilbage.
Du kan til enhver tid deaktivere og slette din konto hos os. Når du deaktiverer din konto, bliver den sat i karantæne i en kort periode, hvor du har mulighed for at fortryde dit valg. Efter denne periode bliver din konto slettet. I den forbindelse bliver dine personlige data fjernet, og alle referencer til dig bliver anonymiseret, hvis du for eksempel har indgået som part i udgifter, overførsler eller lignende. Hvis du ønsker at slette din konto med øjeblikkelig virkning, så kontakt os på support@splitt.app.
Klage til Datatilsynet
Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk.
Dine rettigheder
Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af oplysninger om dig. Du har ret til at anmode om indsigt i de oplysninger, vi behandler om dig, ligesom du har ret til at anmode om at få rettet urigtige oplysninger om dig og i særlige tilfælde ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer. Herudover har du i visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Du har endvidere ret til at gøre indsigelse mod behandlingen af dine oplysninger. Hvis du har spørgsmål til behandlingen af dine personoplysninger, herunder for eksempel udøvelsen af dine rettigheder, er du meget velkommen til at kontakte os på support@splitt.app.
Ændring af denne privatlivspolitik
Privatlivspolitikken bliver løbende ændret, når det er nødvendigt. I tilfælde af ændringer vil vi gøre dig opmærksom på dette på denne side, samt på vores forside (https://splitt.app) og via vores app. Privatlivspolitikken er senest blevet ændret d. 19. maj 2023.
Kontakt
Splitt I/S
CVR-nr.: 44056283
Telefon: 26 79 47 99
Mail: support@splitt.app
Du er til enhver tid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller anmodninger i forbindelse med vores behandling af dine persondata.